Lysskinner vinder i stigende grad popularitet i de danske hjem. Takket være sit moderne look passer vores sortiment af skinnebelysning perfekt ind i nutidens interiørtrend og er derudover en luksuriøs tilføjelse til dit hjem. En af de største fordele ved vores skinnesystemer er, at du kan klikke fatningerne og pærerne på hvor som helst på skinnen.
Den sofistikerede model Linn er designet med et aluminiumshus af høj kvalitet. Kombinationen af cylinderens sorte farve og det mørke træ giver skinnespotsne et raffineret udtryk, der gør dem til mere end bare en lyskilde.
Indhold
I pakken finder du 2 aluminiumsskinner á 75 cm (inkl. tilslutningsstykker), skruer samt tilhørende endestykker. Du kan selv vælge, hvor mange skinnespots du ønsker, der skal være på skinnen. GU10-spotpærerne kan bestilles separat. Fordelen ved denne løsning er, at du helt selv kan sammensætte en lysskinne efter dine ønsker og behov.
Forskellen mellem et 1-faset og et 3-faset lysskinnesystem
I et 1-faset skinnesystem er alle spots forbundet til én gruppe, hvilket gør skinnen mere raffineret og mere velegnet til privat brug. 3-fasede skinnesystemer bruges ofte i butikker og andre erhvervslokaler, eftersom skinnespotsene kan tændes og slukkes adskilt fra hinanden i tre grupper.
Valg af den rette GU10 LED-spotpære
Lysskinnen leveres uden GU10 LED-spotpærer. På den måde kan du helt selv vælge, hvilke spotpærer der passer til dine ønsker og behov. Du kan for eksempel vælge en GU10 LED-pære med en smal spredningsvinkel (<60°), så du kan rette lyset mod et bestemt punkt i rummet. Det kan være, at du for eksempel ønsker at fremhæve en kunstgenstand på væggen eller rette lyset mod bordpladen i køkkenet. Hvis du ønsker at fordele lyset mere bredt, skal du vælge en spotpære med en bredere spredningsvinkel (>100°).
Derudover kan du for eksempel vælge mellem:
Varmhvide GU10 spotpærer (2000-3000K): Giver et varmt, hvidt lys. Velegnede til stemningsfyldte rum såsom restauranter og caféer, dagligstuen, køkkenet eller soveværelset.
Neutral hvide GU10 spotpærer (4000K): Udsender et hvidt, neutralt lys. Velegnede til områder, hvor god synlighed er vigtigt - for eksempel på kontorer og i mødelokaler.
GU10 spotpærer med varm dæmpning: Med funktionen 'varm dæmpning' kan du justere lysets farvetemperatur fra 2700K (varmhvid) til 2200K (ekstra varmhvid). Hvis du ønsker et stemningsfuldt lys, er 2200K en god farvetemperatur. Ønsker du et klarere lys - hvis du for eksempel skal læse en bog - så er 2700K det rigtige valg.
Du kan også tage et kig på alle vores GU10 spotpærer.
Afkortning og fastgørelse af skinnesystemet
Du kan nemt tilpasse aluminiumsskinnerne ved hjælp af en nedstryger og en skærekasse. Skinnerne har forborede huller for nem montering. Du kan selv bore eventuelle yderligere huller. Skruer medfølger.