Klyngependlen Vanity er designet med tre smukt udformede glasskærme. De gyldne, ravfarvede glasskærme kommer med en spændende struktureret overflade og bliver holdt oppe af hver sit forkromede fatningsbeslag. Hængelampen er oplagt at montere over et spisebord eller i et 'dødt' hjørne af et rum. Vanity er en stilren lampe, der giver en elegant lyseffekt.
Tekniske aspekter
Lampen måler 21 cm i diameter og er i sit længste format 150 cm (inkl. monteringsplade). Alle ledninger kan afkortes, så du selv kan bestemme, hvor højt glasskærmene skal hænge. Hængelampen bruger tre pærer med G9-fatning, som maksimalt må være på 10 watt pr. styk. Bemærk venligst, at pærerne ikke medfølger. Ønsker du at kunne dæmpe lyset i lampen, kan du vælge at montere dæmpbare pærer samt at tilslutte den til en ekstern lysdæmper.