Kunne det ikke være dejligt, hvis lyset i dit uderum tændte og slukkede automatisk? Der er flere fordele ved at installere en udendørs lampe med bevægelsessensor. En sensorlampe kan for eksempel være med til at forbedre sikkerheden omkring dit hjem. Når sensoren registrerer bevægelse, tænder lampen automatisk, hvilket gør det mindre attraktivt for uønskede gæster at nærme sig din grund. Et indgangsparti med god belysning kan også forhindre uheld ved at lyse området op i de mørke morgen- og aftentimer. Derudover er en sensorlampe energibesparende, eftersom lyset kun er tændt, når det er nødvendigt.
Hvis du samtidig ønsker at oplyse et større område på en murflade eller lignende, er det en oplagt idé at installere en lampe med to separate lampehoveder. Ved at vælge en sådan lampe opnår du fleksibilitet til at justere belysningen i forskellige retninger, uden at skulle installere flere individuelle lamper.
Med den elegante lampe Tess kan du dreje de to separate lampehoveder uafhængigt af hinanden. Hver lampe kan på den måde belyse sin egen overflade. Denne 2-i-1-funktion gør Tess til en ekstremt praktisk og alsidig udendørslampe. Samtidig skiller den sig også ud med sit tidløse og unikke design.
Tekniske aspekter
Denne justerbare væglampe med sensor kommer med to integrerede og energieffektive LED-pærer (13 watt, 700 lumen), som udsender et varmhvidt lys. Lampen er produceret i sort aluminium med to cylinderformede lampehoveder. For enden af hver cylinder er der en mælkehvid linse i plexiglas, som lyset kan slippe ud igennem. Lampen er 22 cm høj, 10,6 cm dyb, og hver cylinder har en diameter på 6,5 cm. Kapslingsklassen ligger på IP54, hvilket betyder, at lampen er regn- og støvtæt.
Tip! Har du set dig lun på den justerbare væglampe Tess, men ønsker en væghængt udelampe uden bevægelsessensor? Så skal du tage et kig på væglampen Tess uden sensor.