Med vores loftsventilatorer kan du både skabe en kølig brise på varme dage og opnå en bedre varmefordeling på de kolde. Fælles for loftsventilatorerne i denne kategori er, at de alle har en integreret lampedel og derfor fungerer både som ventilation og som lamper. Loftsventilatorerne kommer med en fjernbetjening, så du nemt kan betjene de forskellige funktioner.
Vi fører loftventilatorer med både integreret LED-lys eller med lampesokler, hvor du selv vælger, hvilke pærer du vil montere i lampedelen. Valget mellem de to typer loftventilatorer afhænger af dine personlige præferencer for både design, lysbehov og vedligeholdelse. Loftventilatorer med integreret LED-lys er det energieffektive og (næsten) vedligeholdelsesfrie alternativ, mens ventilatorer med udskiftelige pærer typisk giver dig en større fleksibilitet i forhold til ønske om lysstyrke, farvetemperatur og energieffektivitet.
Fordelene ved en loftsventilator
Hvad mange ikke ved er, at loftsventilatorer kan bruges både sommer og vinter. Eftersom at bladenes rotationsretning kan justeres, kan du selv bestemme, om ventilatoren skal skubbe den opstigende varme luft tilbage i rummet, eller om ventilatoren skal skabe en kølig brise gennem sin bevægelse. Derudover er loftventilatorer med integreret lampedel en pladsbesparende løsning, der især er aktuelt i rum med lavt til loftet.