Denne professionelle stikdåse har en solid gummiledning (neopren) med kobberledninger på 2 x 2,5 mm². Ledningens tykkelse samt dåsens robuste hylster gør denne stikdåse meget populær blandt vores erhvervskunder, såsom udlejningsfaciliteter og eventbureauer.
Stikdåsen fås uden ledning eller med en ledning på 1,5, 5 eller 15 meter.* De fire selvlukkende låg over hvert udtag gør, at stikdåsen er IP44-stænktæt og dermed egnet til udendørs brug. Ved langvarig udendørs brug anbefaler vi dog, at stikdåsen er ekstra beskyttet mod vand.
Sørg for, at forbindelsen mellem strømstik og stikdåsen er ekstra beskyttet mod vind og vejr, når stikdåsen anvendes udendørs. Dette kan for eksempel gøres ved at placere forbindelsen under et tag eller ved at hænge den på en sådan måde, så den ikke kan samle og tilbageholde vand. På trods af at produktet er stænktæt (kapslingsklasse IP44), er det ikke modstandsdygtigt over for skybrud og hård regn.
*Vi tager forbehold for udsolgte varer.