Denne solcelledrevne projektorlampe er ideel, hvis du vil undgå at skulle trække strøm til din havebelysning. Lampens integrerede LED-lyskilde kører på 100% solenergi, og kan placeres hvor som helst i haven, så længe solcellepanelet kan opfange solens stråler. Lyset tænder automatisk, når det er mørkt og slukker igen, når det bliver lyst.
Tekniske aspekter
Projektorlampen måler 21 x 15 x 14 cm og er produceret i sort aluminium og mælkehvid polycarbonat. Den integrerede LED-pære har en effekt på 1,3 watt og en farvetemperatur på 3.000K (varmhvid). Kapslingsklassen ligger på IP44, hvilket betyder, at lampen er støv- og vandafvisende. Du kan nemt montere solcellelampen ved hjælp af det medfølgende jordspyd.
Se evt. manualen for flere informationer.