Menu
DKK

Kundeservice

Telefonnummer
+45 78 78 26 80
E-mail-adresse
[email protected]
Live chat
Ma til fr: fra 08:30 - 17:00

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Kontakt os

Kontaktdetaljer

+45 78 78 26 80
+31 85 773 1906
COC-nummer: NL856613654B01
Lumenxl.dk Euregioweg 277
1014 BN Enschede
Nederlandene

Ofte stillede spørgsmål

Ordrer
Hvornår kan jeg senest placere en ordre for at ordren bliver afsendt samme dag?

Vores lagerservice pakker ordrer på hverdage indtil kl. 15.00. Hvis vi har modtaget betalingen for din ordre på hverdage inden kl. 15.00, vil ordren blive overdraget til fragtfirmaet samme dag. Lageret er åbent fra mandag til fredag, så ordrer, der placeres lørdag eller søndag pakkes og overleveres til fragtfirmaet om mandagen.

Bemærk venligst, at vi altid er afhængige af fragtfirmaet, hvad angår leveringstider. Endvidere er vores lager outsourcet til en tredjepart, og skulle lageret mod forventning pakke forkert, kan dette også forårsage en forsinkelse i forsendelsesprocessen. Hvis du skal bruge dit produkt på en bestemt dato, anbefaler vi, at du placerer din ordre i god tid. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle omkostninger, der måtte opstå ved forsinkelser af forsendelser, hvad end de er opstået hos lageret eller transportfirmaet.

Hvorfor har jeg ikke modtaget en ordrebekræftelse?

Nogle gange ender ordrebekræftelser i spam-indbakken. Venligst tjek denne indbakke også.

Hvordan kommer jeg i kontakt med kundeservice?

Vi er tilgængelige alle hverdage fra 8.30 til 17.00 på telefonnummer +45 78 78 26 80. Du kan også kontakte os via e-mail på [email protected]. Vi bestræber os på at besvare alle e-mails inden for 24 timer på hverdage.

Kan jeg annullere eller ændre en ordre?

Du kan annullere eller ændre en ordre ved at kontakte vores kundeservice på e-mail: [email protected].

Specifikationer
Er party lyskæderne egnede til udendørs brug?

Vores lyskæder er velegnede til udendørs brug og har en IP-klassificering på IP44, hvilket betyder at den er stænktæt. De tætningsringe, der følger med til hver fatning, skal monteres grundigt. Tætningsringene sikrer, at vand ikke kan lække ned i fatningerne og ind i pærerne. Sammen med lyskæden modtager du en brugsanvisning, hvor du kan se, hvordan du monterer tætningsringene korrekt. Dette er en relativt simpel proces, men tætningsringene skal monteres korrekt for at sikre sikker og langvarig brug.

Hvor er den første fatning placeret på lyskæden?

Afstanden fra strømstikket til den første fatning afhænger af lyskædens længde. Ved kæder på 5 meter er den første fatning placeret efter 50 cm. Ved kæder på 10 meter er der 1 meter fra strømstikket til den første fatning. Lyskæder på 20 meter eller længere har 1,5 meter fra strømstikket til den første fatning. Her finder du en oversigt over alle dimensioner.

Er pærerne lavet af glas eller plastik?

Kuglen omkring alle vores LED-pærer er lavet af en næsten ubrydelig polycarbonat (plasttype). Du behøver derfor ikke bekymre dig om, at pærens kugler smadrer, hvis den skulle falde på jorden eller lignende. Vi sælger ikke pærer med glaskugler.

Hvilken farvetemperatur skal jeg vælge?

Dette afhænger i vid udstrækning af din personlige stil, smag og den aktuelle situation. De mest populære farvetemperaturer er 2000K (kan sammenlignes med farven fra et stearinlys) og 2650K (kan sammenlignes med en gammeldags glødepære). Pærer med en farvetemperatur på 2000K giver et varmt lys med gule toner, hvilket gør det til et fremragende valg, når man vil skabe en hyggelig stemning. Pærer med en 2650K giver en smuk, varmhvid farve og er lidt mere neutral og mindre gul, men stadig varm.

Sælger I også dæmpbare pærer?

Ja, vi har dæmpbare pærer i vores sortiment. Dæmpbare pærer fås i 2 watt eller 3 watt med en lille eller stor kugle. Vi sælger også lysdæmpere, som kan bruges sammen med de dæmpbare pærer.

Hvordan sammenligner jeg effekten/antal watt på en gammeldags glødepære med en LED-pære?

Pærer på 0,7 og 1 watt giver ca. 37 lumen og kan sammenlignes med en gammeldags glødepære på 8 watt. Pærerne på 1,5 watt giver 90 lumen og kan sammenlignes med en glødepære på 15 watt. Pærerne på 2 watt kan sammenlignes med en glødepære på 20-25 watt og giver 125 lumen.

Teknisk
Jeg har købt en party lyskæde et andet sted; er denne kompatibel med pærer fra LumenXL?

Du kan bruge alle pærere, der passer til en E27-fatning, hvis du holder dig inden for den maksimale effekt (15 watt) pr. fatning. Sørg for, at lyskæden er tilstrækkelig vandafvisende, hvis du anvender den udendørs. Du kan teste, om kæden er vandtæt ved at blæse ind i fatningerne. Hvis der slipper luft ud, kan der også komme vand ind i fatningerne, og lyskæden er derfor ikke egnet til udendørs brug.

Kan jeg også bruge gammeldags glødepærer i party lyskæden?

Glødepærer, der passer til en E27-fatning kan også bruges med vores party lyskæder. Husk at holde øje med dit forbrug, når du bruger glødepærer. Når du for eksempel bruger 50 pærer à 15 watt, forbruger lyskæden 750 watt i timen. Hvis disse pærer udskiftes med vores LED-pærer på 1 watt, bruger den samme lyskæde kun 50 watt i timen, mens den opnår den samme lyseffekt. Brug af LED-pærer kan hurtigt betale sig, da du vil se betydelige besparelser på din elregning. Den maksimale tilladte effekt pr. fatning er 15 watt.

Hvilken lysdæmper kan jeg bruge med de dæmpbare pærer?

Du kan bruge en 230V-lysdæmper, der specifikt er beregnet til brug med dæmpbare LED-pærer. Vi sælger også lysdæmpere til brug med dæmpbare pærer her på vores hjemmeside.

En af pærerne på lyskæden virker ikke. Hvad skal jeg gøre?

Hvis en pære ikke virker, kan der være flere mulige løsninger:

1) Prøv at skrue pæren lidt strammere fast i fatningen. Dette løser ofte problemet.

2) Metalstifterne i bunden af ​​fatningen skal være i kontakt med pæren. Disse stifter er nogle gange placeret lidt lavt i fatningen. Sørg for at kæden ikke modtager strøm, og brug herefter en skruetrækker til at skubbe stiften/stifterne lidt opad, så den/de kan komme i kontakt med pæren.

3) For at gøre lyskæden bedre egnet til udendørs brug påfører vi lim på bunden af ​​fatningerne. Denne lim er gennemsigtig og kan næsten ikke ses. Nogle gange dækker limen dog over én eller begge metalstifter i bunden af ​​fatningen. Sørg for at kæden ikke modtager strøm, og brug herefter en flad skruetrækker til at skrabe limen af metalstifterne.

Hvis ingen af ovenstående løsninger virker, bedes du kontakte vores kundeservice.

Min party lyskæde er kortsluttet, hvad skal jeg gøre?

I bunden af ​​hver fatning ser du en plus og en minus pol (to små metalstifter). Hvis begge to er flade og kommer i kontakt, vil lyskilden kortslutte. Sluk for kædens strømtilførsel og fjern pærerne fra fatningerne for at kontrollere, om dette er tilfældet. Du kan forsigtigt flytte stifterne tilbage til den rigtige position (en skal være flad og en lodret). For at være sikker på, hvordan det skal se ud, kan du orientere dig ved en af de fatninger, der virker. Det kan også være, at en pære forårsager kortslutningen. Du kan kontrollere dette ved at fjerne alle pærerne fra lyskæden. Skru pærerne på lyskæden en efter en for at kontrollere, om de fungerer korrekt. Fjern hver kontrollerede pære, inden du går over til den næste, indtil du identificerer den pære, der forårsager kortslutningen.

Hvis man bestiller to party lyskæder, der kan sammenkobles, men bruger dem hver for sig, er party lyskæderne så stadig vandtætte?

Vores party lyskæder med sammenkobling bliver leveret med en kappe, der passer over koblingsstikket. Hvis du bruger lyskæderne hver for sig (ikke sammenkoblede), kan kappen skrues fast over koblingsstikket for at sikre, at party lyskæden er stænktæt. Hvis du har mistet denne kappe, kan du bestille den som løs reservedel her.

Er det muligt at forkorte party lyskæden, eller kan jeg bestille en lyskæde med specialmål?

Det er muligt at forkorte party lyskæden og skære den til i størrelse. Det er desværre ikke muligt at bestille lyskæden efter nøjagtige mål, da vi kun leverer standardlængder. Dog er det meget let at skræddersy lyskædens længde selv. Hvis du for eksempel kun har brug for 8 meter af en lyskæde på 10 meter, kan du afskære de sidste to meter af kæden. I den ene ende af kæden (modsat den ende, hvor du finder strømstrikket) er der en endehætte. Du kan afmontere denne endehætte fra det nu afklippede stykke af kæden og montere endehætten på den afklippede ende af din nu 8 meter lange lyskæde. Vi anbefaler, at du fylder endehætten med lim eller silikone, for at grundigt afslutte kæden samt for at sikre, at den er stænktæt. Du kan også med fordel ekstraisolere lukningen med krympeflex. Vil du gøre brug af de resterende to meter (den afklippede del), kan du bestille et ekstra strømstik og en ekstra endehætte. Du har dermed endnu en lyskæde! Disse dele finder du under siden med tilbehør til lyskæder, hvor du blandt andet også kan finde separate kabler og løse fatninger. Med de løse fatninger, kan du selv bestemme, hvor på kæden du vil placere pærerne.

Kan jeg også bestille en party lyskæde uden fatninger?

Ja, vi sælger også party lyskæde-kabler uden fatninger. Disse kabler kan bestilles i forskellige længder fra 5-100 meter. Du kan frit montere de løse fatninger i henhold til dine egne specifikationer og ønsker.

Er det muligt selv at bestemme, hvor fatningerne skal sidde på party lyskæden?

Ja, hvis du gerne selv vil bestemme antallet af fatniinger samt afstanden mellem fatningerne på party lyskæden, er dette muligt. I så fald skal du bestille et lyskædekabel uden fatninger samt bestille de løse fatninger, som du så selv kan montere på kablet. Det er nemt at montere de løse fatninger. Fatningerne 'stikkes' ind i lyskædekablet, og møtrikken på bagsiden strammes med en 14 mm umbrakonøgle.

Hvis jeg bestiller et komplet party lyskæde-sæt, er pærerne så allerede skruet fast på lyskæden?

Nej, pærerne er ikke skruet fast i fatningerne. Når du bestiller et komplet party lyskæde-sæt, modtager du en lyskæde, hvor strømstikket, fatningerne og endehætten er forudmonteret. Pærerne leveres separat og skal skrues ind i fatningerne. Herefter kan du sætte strøm til og lyskæden er klar til brug.

Hvad betyder det, at jeg kan "sammenkoble" party lyskæder?

På en party lyskæde, der kan sammenkobles, er der i den ene af kablet et fastmonteret koblingsstykke i stedet for en endehætte. På denne måde kan du nemt forbinde flere lyskæder én efter én, og der behøves ikke mere end én strømforsyning. Eftersom koblingsstykket er unikt, er det kun muligt at sammenkoble vores lyskæder med andre kæder fra vores sortiment.

Hvordan hænger jeg bedst party lyskæden op?

Dette afhænger meget af, hvor du ønsker at hænge din party lyskæde op. Uanset, er det dog vigtigt, at lyskæden får tilstrækkelig støtte. Vi anbefaler derfor, at du fastgør lyskæden ved hver femte meter eller mere. Ved lange afstande mellem hvert ophængningspunkt, vil vi kraftigt anbefale, at lyskæden fastgøres med ståltråd eller lignende ved hvert punkt. Bemærk venligst, at lyskæden ikke er modstandsdygtig over for storm eller kraftige vindstød.

Hvor tykke er party lyskædens kobberledninger?

Party lyskædens kobberledninger er 2x1,5 mm².

Hvad er party lyskædens maksimale belastning?

Party lyskæden kan belastes med maksimalt 10 ampere. Med en højere belastning risikerer du, at kablet bliver overophedet og smelter. Kablet, tilsluttet 230 V, har en maksimal belastning på 2300 watt. Den maksimale effekt pr. fatning er 15 watt.

Priser og betaling
Hvordan kan jeg betale?

Betaling sker direkte via hjemmesiden. 

Findes der yderligere rabatter?

Hvis du vil bestille for 3.700 kr. eller mere, bedes du kontakte vores kundeservice, så vi kan forhandle en rabat.

Kan jeg afgive en masseordrer eller købe engros?

Det er muligt at placere masseordrer eller bestille som grossist. Kontakt venligst vores kundeservice for yderligere information.

Kan jeg også betale efter at have modtaget min ordre?

For nogle lande er det muligt at betale efter modtagelse af din ordre. Hvis denne metode er tilgængelig, vil det fremgå i betalingsprocessen.

Kan jeg anmode om et tilbud?

Du kan altid anmode om et uforpligtende tilbud via [email protected].

Lager og forsendelse
Har I alle varer på lager?

Alle produkter, der er anført på vores hjemmeside, er på lager, medmindre andet er angivet. Hvis et produkt ikke er på lager, kan det ikke føjes til din indkøbskurv.

Hvad koster levering?

Ved køb under 500 kr. koster levering 59,95 pr. ordre. Levering er gratis levering ved køb over 500 kr. 

Sender I også til lande uden for Europa?

Ja, vi sender også til lande uden for Europa. Hvis du ikke kan se dit land i standardindstillingerne, kan du kontakte os for mere information. 

Hvilke transportfirmaer benytter I jer af?

Vi bruger et udvalg af forsendelsesudbydere, såsom PostNL, DPD, UPS og DHL.

Jeg har kun modtaget en del af min ordre. Hvad skal jeg gøre?

Det forekommer regelmæssigt, at en ordre sendes i flere pakker, afhængigt af produkternes størrelse og/eller vægt. Det kan derfor ske, at en af de to (eller flere) pakker bliver forsinket og vil blive leveret den følgende dag. Har du spørgsmål vedrørende forsendelse af din ordre, kan du kontakte vores kundeservice. Du kan også følge din ordre med den track & trace-kode, der er sendt til din e-mail.

Andre spørgsmål
Hvilken garanti er der på produkterne?

Forbrugere har ret til to års garanti.

Hvad er den gennemsnitlige brændetid for pærerne?

Den gennemsnitlige brændetid for pærerne er ca. 20.000 timer.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil returnere mine varer?

Se venligst Returforsendelser.

Er det muligt at bestille specialfremstillede produkter, f.eks. pærer med et andet antal watt eller en anden kugle?

Vi kan under visse betingelser også specialproducere pærer. Hvis du ønsker at modtage mere information om specialfremstillede produkter, bedes du kontakte os direkte.

Jeg har modtaget min ordre, men nogle af pærerne er defekte. Hvad skal jeg gøre?

Hvis en pære ikke virker, kan der være flere mulige løsninger:

1) Prøv at skrue pæren lidt strammere fast i fatningen. Dette løser ofte problemet.

2) Metalstifterne i bunden af ​​fatningen skal være i kontakt med pæren. Disse stifter er nogle gange placeret lidt lavt i fatningen. Sørg for at kæden ikke modtager strøm, og brug herefter en skruetrækker til at skubbe stiften/stifterne lidt opad, så den/de kan komme i kontakt med pæren.

3) For at gøre lyskæden bedre egnet til udendørs brug påfører vi lim på bunden af ​​fatningerne. Denne lim er gennemsigtig og kan næsten ikke ses. Nogle gange dækker limen dog over én eller begge metalstifter i bunden af ​​fatningen. Sørg for at kæden ikke modtager strøm, og brug herefter en flad skruetrækker til at skrabe limen af metalstifterne.

Hvis ingen af ovenstående løsninger virker, bedes du kontakte vores kundeservice.

Kan jeg modtage en faktura med 0% moms, når jeg afgiver en ordre fra udlandet?

Hvis du har et gyldigt momsnummer og indtaster dette sammen med dine kontaktoplysninger, justerer hjemmesiden automatisk din momssats til 0%.

Vælg sprog
Vælg valuta
KR

Tilføjet til kurven

Total inkl. Moms
DKK 0,00
Order for another DKK 499,00 and receive free shipping
0
Sammenlign
Start sammenligning

Dette produkt er blevet tilføjet til din indkøbskurv!
Vi og tredjeparter bruger cookies på vores hjemmeside som beskrevet i vores cookie-erklæring. Vores partnere indsamler data og bruger cookies til at personalisere og måle annoncer. Se, hvordan vi og vores partnere indsamler og bruger data på vores side for Privatlivs- og cookie-erklæring. Må vi bruge dine data til at vise dig relevante annoncer? Du kan til enhver tid ændre dit valg på vores side for Privatlivs- og cookie-erklæring. Er det ok? Ja Nej Mere om cookies »