Denne loftventilator er opkaldt efter en vis kvindelig, fransk designer, hvis tidløse og klassiske designæstetik stadig er populær den dag i dag. Inspireret af "den lille sortes" enkle og rene linjer har vores designere udført denne loftventilator med et stilfuldt udtryk og praktiske funktionaliteter. Udover at du får både luftcirkulation og belysning, så er betjeningen nem og bekvem takket være den medfølgende fjernbetjening.
Loftventilator med sommer- og vinterfunktion
Om sommeren sørger loftventilatoren for at skabe en behagelig brise, samtidig med at den kølige luftstrøm kan hjælpe med at nedsætte rummets luftfugtighed. De fleste forbinder nok loftventilatorer med varme sommerdage, men også om vinteren kan det være en fordel at have en loftventilator. Ved hjælp af ventilatorens vinterfunktion kan du nemlig fordele og cirkulere den varme luft rundt i rummet og på den måde opnå et bedre indeklima samt bedre udnyttelse af varmen.
Tekniske aspekter
Loftventilatoren har tre vinger og kommer i sort med en hvid skærm. Den er produceret i ABS-plast og krydsfiner og har en omkreds på 132 cm og er 45 cm høj. Loftbeslaget måler 12 cm. Den støjsvage DC-motor har en effekt på 50 watt. Ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening kan du justere de tre hastigheder samt indstille sommer- og vinterfunktionen. Fjernbetjeningen leveres med et praktisk vægbeslag. Loftventilatoren har en kapslingsklasse på IP20 og er derfor velegnet til indendørs brug. Bemærk venligst, at elektronisk udstyr med en kapslingsklasse på IP20 ikke er velegnet til fugtige og våde rum. Lampen i loftventilatoren bruger 2 styks. E27-pærer (pærer med stor fatning), som du skal huske at købe separat. På den måde kan du selv vælge, hvor kraftig en belysning du ønsker.
Bemærk venligst, at loftventilatoren Coco ikke er kompatibel med standard lysdæmpere eller indbyggede afbrydere/vægdæmpere. Du kan i stedet for vælge en pære med 3-trins dæmpning eller en Smart-pære, hvis du ønsker at kunne dæmpe lyset i loftventilatoren.
Effektiv ventilation i virksomhedslokaler og erhvervslejemål
Grundet sit klassiske design og den robuste kvalitet egner Coco sig til at blive installeret i restaurant- og cafélokaler, på kontorer, museer og i andre offentlige rum, hvor man ønsker at kombinere funktionalitet med design.