Den udendørs væglampe Dax har et klassisk og landligt look, men med moderne detaljer og teknologi. Dax er oplagt at hænge op ved siden af en hoveddør eller for eksempel på hver side af en carport. Væglampens sorte base og de fire ruder understreger Dax' charmerende og landlige stil.
Et af de største pluspunkter ved Dax er den indbyggede bevægelsessensor, som automatisk tænder lyset, når der registreres bevægelse inden for en vis radius. En udelampe med bevægelsessensor har en række praktiske fordele. For eksempel er den energibesparende, da lyset ikke står og brænder konstant. Lamper, der tænder automatisk, kan samtidig være med til at øge sikkerheden og trygheden omkring din grund. Det 'pludselige' lys har ofte en afskrækkende effekt overfor potentielle indbrudstyve eller uønskede gæster.
Tip! Vi fører også denne udendørs væglampe i samme design uden sensor. Bemærk venligst, at Dax inkl. sensor er en anelse højere end sin lillebror Dax uden sensor.
Tekniske aspekter
Væglampens base består af et vægbeslag samt et 'bur', der beskytter pæren. Dax måler 29,8 cm høj, 15 cm bred og er 19,8 cm dyb (målt fra væggen). Kapslingsklassen ligger på IP44, hvilket angiver, at lampen er stænktæt og egner sig til udendørs brug. Lampen bruger 1 stk. E27-pære (pære med stor fatning), som maks. må være på 60 watt. Husk, at lyskilden ikke medfølger, og at du derfor skal bestille denne separat.
Vi fører følgende E27-pærer i vores sortiment:
Se vores komplette udvalg af E27-pærer her.